Drager


Drager er en del af den guddommelige energi.

De består kun af kærlige og gode energier.


Dragernes energier blev sidst brugt i Atlantis.

De har ventet på at Jordens energi blev så let, at de kunne være i den og få kontakt til os igen.


Jeg oplever, når dragerne viser sig for mig, at de er utroligt flotte i deres udstråling. Meget pyntende med glitrende skind, der ligner diamanter og krystaller. 


De fleste drager indeholder både maskulin og feminin energi. Så fortvivl ikke, hvis dragen den ene dag mærkes feminin og næste dag er maskulin. Dragen tilpasser sig din energi og hvad du har behov og det ændrer sig jo fra dag til dag.


Drager er meget detaljeorienteret. De har brug for at mærke din energi, for at vide, hvordan de kan hjælpe dig.


Humor - drager elsker, når du bruger humor sammen med dem. Latter og glæde er så livsbekræftende. Når/hvis du kan kommunikerer med dem, vil de også gerne bruge humor med dig. Det løfter din energi og vibration.


Når jeg arbejder med dragerne, så placerer jeg dem for det meste på min skuldre. Hvis jeg ligger ned, kan dragen også ligge på et af mine chakraer. Men du kan placere dragen lige, hvor du vil på din krop. Det vigtigste er at dragen mærker din energi. Med placere, mener jeg at du forestiller dig eller tænker på, hvor på kroppen, du gerne vil have, dragen skal mærke dig.


Derefter beder du dragen om hjælp til det, du har brug for. Du behøver ikke have kontakt til dragen efter det. Dragen flyver igen, når den kan mærke, den er færdig.

Der findes MANGE typer drager. 

De bærer hver deres unikke energi med sig.

En Jorddrage hjælper dig med grounding. 

En Luftdrage hjælper dig med at bringe balance i din energi

En Pink Rosa drage healer dit hjertechakra og fylder dig op med kærlighed fra Universet.


Du kan altid spørge alle typer drager om hjælp. De tilpasser sig i størrelse til dig. Energien er altid den samme hos dem. Flyver de over dig, gør de sig store og sidder de på din skulder gør de sig små. I begge tilfælde bliver du beskyttet og fyldt op med deres energi.


Er der brug for en kraftig healing kommer der flere af samme type drage til stede. Jeg har udført en healing med 50 Andromeda drager. Det var en smuk, stærk og heftig healing. Jeg var nødt til at tilkalde jorddrager, for at være sikker på, jeg holdt min grounding under healingen.


De drager, der kan hjælpe dig, kommer til mig under din healing.

Er du interesseret i at vide mere om de fantastiske drager, er du velkommen til at følge mig på Facebook og/eller Instagram.